3 idéer til glutenfri aftensmad

3 idéer til glutenfri aftensmad

Jeg vil rigtig gerne dele nogle glutenfrie aftensmadsidéer med dig, fordi jeg bare ved, hvor svært det kan være at finde på noget nyt at lave. Vi har i hvert fald prøvet en masse forskelligt gennem tiden siden vi fandt ud af, at jeg skulle spise glutenfrit. Derfor har jeg her samlet 3 idéer, som jeg personligt synes rigtig godt om, og derfor gerne vil give videre til dig.

Jeg håber meget, at du finder det inspirerende eller måske vil prøve det! ✨

Mexi aften:

Første ret er mexikanske majstortillas med fyld. Det er selvfølgelig 100% glutenfrit og smager virkelig virkelig godt. Det er også smart, fordi du selv kan vælge, hvilket tilbehør der skal være til. Jeg har nedenunder skrevet de ingredienser vi brugte, som du måske kan få inspiration af, og det blev altså rigtig lækkert!

Ingredienser (4 pers):
  • Majstortillas – kan købes via linket lige HER.
  • 500 gram hakket lamme og oksefars (vi brugte det fra Aarstiderne).
  • Tandoori masala krydderi mix (også fra Aarstiderne).
  • 1 x rød peberfrugt
  • 1 x grøn peberfrugt
  • 1/2 eller 1 aubergine (afhænger af størrelse)
  • 2 x avocado, hvidløg, løb, salt og peber til guacamole.
  • 3 x tomater, 1 x rødløg, koriander, olie, salt og peber til salsa
  • 1 dåse kidney bønner
  • Cheddar ost
  • Koriander
  • Brøndkarse
How to:

Start med at forberede grøntsagerne. Kom olie på en pande og steg peberfrugterne samt auberginen ved høj varme. Efterfølgende skæres tomater samt rødløg i tern og det blandes med lidt olivenolie, koriander, salt og peber og vendes til sidst rundt. Bønnerne, osten, brøndkarse og koriander kommes i hver deres skåle.

Herefter kan du begynde at stege kødet. Varm gryden op med olie og kom kødet i. Tilføj tandoori masala og lad kødet stege med dette til det er gennemstegt. Du kan imens lave den hjemmelavede guacamole. Start med at mos avocadoerne og kom herefter skåret hvidløg, løg samt salt og peber i – du kan altid smage det til, så det bliver som du ønsker.

Tag endeligt en pande og varm dine majstortillas kort op på hver side. Herefter er menuen klar og du kan lave forskellige tortillas med det lækre tilbehør. Det er virkelig lækkert og en god glutenfri ret!

Torsk med tilbehør:

Denne ret med torsk er virkelig lækker og også meget simpel. Det hele passer næsten sig selv, så salaten er næsten det eneste, som tager lidt tid. Så hvis du er til fisk vil jeg anbefale dig at prøve denne ret, for det er nemt og en smule anderledes end, hvad man måske ellers laver. Vi var i hvert fald vilde med denne kombination herhjemme! Du finder opskriften lige nedenunder.

Ingredienser (4 pers):
  • 500 gram torsk
  • 1 pose tapaskartofler fra Irma (eller hjemmelavede pommes).
  • 1 post blandet salat
  • 1 x æble
  • 1/2 agurk
  • Forårsløg
  • Gedeost
  • Valnødder
  • Honning
  • Smør
  • Olie
How to:

Start med at tænde ovnen, så du kan varme kartoflerne. Kartoflerne bages i ovnen og du kan i mellemtiden gøre salaten klar. Start med at skære gedeosten i skiver, og de skal helst ikke være for tynde. Min erfaring er, at de bliver bedst, når de er lidt tykkere og skal steges på panden. I mens gedeosten steges på panden med olie skal salaten skylles og lægges i en fad. Dernæst skæres æbler, agurk og forårsløg i skiver. Når dette er skåret vendes det i skålen med salaten. Varm nogle valnødder på panden med honning, når gedeosten er færdigstegt. Når valnødderne også er færdige drysses de på salaten og gedeosten lægges ligeledes på. Til sidst skal torsken steges på en pande med olie og smør til den er gennemstegt. Når den er færdig passer det nok med, at kartoflerne også er færdige.

Retten er derfor klar til at blive serveret og spist og det er bare så lækkert! Velbekomme. ✨

Pasta med tomatsauce:

Jeg vil her til sidst dele en virkelig god pasta ret, hvis jeg selv skal sige det. Jeg mixede lidt forskellige krydderier i denne tomatsauce og puttede de grøntsager i, som jeg tænkte kunne være godt – og det smagte bare rigtig dejligt. Det er en god og nem ret, og der udover er den også vegansk og selvfølgelig glutenfri. Find opskriften lige nedenunder.

Ingredienser (4 pers):
  • 1 pose veggie boller
  • 1/2 dåse Mutti ketchup
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 x squash
  • Forårsløg
  • 1 x løg
  • 2-3 x hvidløg
  • Olivenolie
  • Timian
  • Oregano
  • Tørret basilikum
  • Salt og peber
  • Koriander
  • 2 x burrata
  • 500 gram glutenfri pasta (bruger oftest det fra Semper)
How to:

Start med komme vand i en gryde, så pastaen kan komme i, når vandet koger. I mellemtiden kan du starte med at skære løg og hvidløg ud, som du derefter kan komme på panden med olivenolie. Skær herefter squash og forårsløg ud i den størrelse som du ønsker og tilføj herefter dette til panden med løg og hvidløg. Disse 4 ting steges nu på panden indtil det er godt stegt. Når vandet til pastaen koger, kommes pastaen i indtil det er færdigt.

Kom Mutti ketchup samt de hakkede tomater på panden med løg, squash og forårsløg og lad det stå ved høj varme. Tilsæt også timian, oregano, tørret basilikum salt og peber, så det bliver varmet med tomaterne. Smag det derudover til, så det bliver som du ønsker. Når tomatsaucen er varmet lidt op, kommes veggie bollerne i og skal nu simre i saucen. Af erfaring, er det vigtigt ikke at rode for meget i saucen med veggie bollerne, da de nemt går i stykker. Når saucen er varmet op med veggie bollerne samt pastaen er kogt færdigt, anrettes det i et fad og de to burrata lægges ovenpå retten.

Maden er nu klar til servering og det smager virkelig bare godt! Håber meget, at du kan lide det. Det er en virkelig god glutenfri pastaret, synes jeg. ✨

Jeg håber, at du har fået noget inspiration til nye glutenfrie retter, hvis du er lost med, hvad man kan lave til aftensmad. Du kan derudover finde flere af mine idéer til glutenfri aftensmad lige HER samt glutenfrie morgenmads og frokost idéer lige HER. ✨

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.