Sådan laver du sunde dadel og banansnacks med hjemmelavet mandelsmør

Sådan laver du sunde dadel og banansnacks med hjemmelavet mandelsmør

Hjemmelavet mandelsmør

Jeg spurgte på min Instagram, om der var interesse for opskriften på mine hjemmelavede sunde dadelsnacks, banasnacks samt mandelsmør, og der var svaret et klart ja – mega fedt! Så selvfølgelig vil jeg dele det, da jeg personligt synes det er nogle af de bedste sunde snacks, som desuden er sukkerfri (og glutenfri selvfølgelig!).

Jeg har glædet mig så meget til at dele dette indlæg med dig, for hold nu op, jeg er også en smule excited over min hjemmelavede mandelsmør! Måske du har smagt det? Måske ikke? Jeg synes helt sikkert du skal prøve denne opskrift af, for det tager ingen tid og smager bare godt.

Ingredienser:

  • 150g mandler

Yes, du skal kun bruge mandler!

How to:

Tænd ovnen på 220 grader. Læg mandlerne på en bageplade med bagepapir og stil dem i ovnen, når den er varmet op. Mandlerne skal have ca. 10 minutter i ovnen, hvorefter de tages ud og kommes i en foodprocessor (en blender kan også bruges). Lad nu foodprocessoren kører med mandlerne i indtil mandlerne får en cremet konsistens. Det tager ca. 10-15 minutter, og du kan med fordel røre lidt i det løbende.

Endeligt skal din lækre hjemmelavet mandelsmør puttes i et glas, i en skål, hvad du nu foretrækker, og så er det klar, og kan bruges til forskelligt mad. Du kan længere nede se eksempler på, hvor jeg tilføjer mit mandelsmør.

Sund snack med dadler

En af mine all time fave snacks, som bare aldrig forsvinder, er fyldte dadler! Nu i en anden version, det vil sige med min hjemmelavet mandelsmør, som du læste længere oppe. Normalt laver jeg denne snack med peanutbutter, hvilket også smager helt fantastisk. Begge snacks kan jeg helt klart anbefale. De er sunde, intet tilsat sukker, glutenfrie, laktosefrie, veganske, og bare super lækre!

Ingredienser:

  • x antal dadler, afhængig af, hvor mange du vil lave
  • Peanutbutter
  • Mandelsmør
  • Smeltet 70% chokolade

How to:

Start med at varme en halv plade mørk chokolade op i et vandbad. Imens chokoladen står og smelter pilles stenene ud af dadlerne. Åben herefter dadlerne en smule og put en smule peanutbutter ned i nogle af dadlerne og den hjemmelavet mandelsmør ned i resten af dadlerne.

Når chokoladen er smeltet “hælder” du en smule flyende chokolade henover dadlerne, som vist på billedet længere nede. Lad herefter dadlerne stå, så chokoladen kan størkne (stil dem evt. et køligt sted).

Når chokoladen er smeltet, er dine snacks klar til at spises! Et tip til når du spiser dadlerne med mandelsmøren, er at dyppe dadlen i mere mandelsmør, da smagen ikke er lige så kraftig, som dadlerne med peanutbutter. Det er i hvert fald lækkert lige at få lidt ekstra mandelsmør på 🙏🏼

Denne snack kan også laves og nydes endnu hurtigere ved ikke at smelte chokoladen, men blot lægge et stykke mørk chokolade ovenpå din nøddesmør, som vist på billedet nedenfor. Dette gør jeg for det meste, når det skal gå lidt hurtigt, evt. til aften-teen ✨

Sund banansnack

Endnu en snack idé, som jeg vil dele med dig, er med banan. Den er også bare lækker, specielt hvis man elsker banan, peanutbutter og mørk chokolade! Det er i hvert fald tre af mine yndlingsting, og det smager fantastisk sammen, hvis du spørger mig.

Ingredienser:

  • 1 x banan
  • Peanutbutter
  • Smeltet mørk chokoalde

How to:

Chokoladen skal smeltes over et vandbad, så hvis du ikke har chokolade tilbage fra tidligere (i tilfælde af, at du også lavede ovenstående dadelsnacks), så skal dette gøres først. Imens skæres bananen ud i skiver. Put en lille små peanutbutter på en skive banan, og læg herefter en anden bananskive ovenpå, som vist på billedet henover.

Endelig tager du din banan “sandwich” og dypper den i den smeltede chokolade. Når chokoladen er størknet på dine banansnacks, er de klar til at spises! Enjoy ⭐️

Morgenmad med mandelsmør

Sidst men ikke mindst kan din mandelsmør også nydes på din morgenmad. Jeg har blandt andet spist det på yoghurt med andre toppings samt på min havregrød. Du kan se, hvordan på billederne herunder. Det kan i hvert fald anbefales, for wow det smager altså godt!

Jeg håber rigtig meget, at du fik noget inspiration til nye sunde snacks, som også smager bare lidt af slik, hvis du spørger mig. Derudover, er det bare forholdsvis hurtigt at lave, uden tilsat sukker og glutenfrit! Sig endelig til, hvis du ønsker mere af dette, og fortæl mig endelig, hvis du prøver det af – jeg ville elske at se det!

Du er velkommen til at følge med på min Instagram @christineheller, hvor jeg dagligt deler ud af min hverdag, min mad osv. Hav en skøn dag! ✨

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.