Top 5 GF brunch
Der findes så mange lækre steder med glutenfri brunch i København, hvilket er mega skønt! Det glutenfrie udvalg er blevet større de sidste par år, og jeg kan mærke, at flere steder gør en indsats for at forbedre det, både hvad angår gluten, men også vegansk osv.
1. Restaurant SULT
Jeg har besøgt Restaurant SULT, men det er lukket ned i indre by i slutningen af 2019. Dog ligger de nu på Vesterbro med samme koncept og nyt navn! Jeg har endnu ikke prøvet det nye B&W brunch på Vesterbro, men var vild med brunchen på Restaurant SULT, og de tilbyder det samme, er jeg næsten sikker på. Restaurant SULT havde efter min mening, nogle af de allerbedste bedste glutenfrie muligheder! Der er alt, hvad en glutenallergiker kan drømme om, og man går bestemt ikke sulten derfra. Jeg kan ofte godt blive ærgerlig over ikke at kunne få alt på brunchmenuen, men dette var ikke tilfældet hos SULT, og tror jeg heller ikke det er hos B&W brunch. Det der kan være en “udfordring” mange steder er, om der er glutenfrit brød – hos SULT/B&W brunch er der glutenfrit brød og boller samt kage (kæmpe bonus jo). Udvalget er generelt stort, og det er en god oplevelse hver gang jeg kommer der. Kæmpe anbefaling herfra og så skal jeg helt sikkert prøve deres nye sted <3
Instagram: @bogwbrunch
ADRESSE:
B&W Brunch på B!NGS, Vesterbrogade 149, DK-1620 Kbh. V
2. Café Livingstone
En af mine andre store favoritter er Café Livingstone. Livingstone ligger på Østerbro lige ved Søerne, så er det en varm sommerdag, kan du sidde udenfor med udsigt over Søerne. Omgivelserne er skønne og de glutenfrie valgmuligheder er igen store, og personalet er søde og åbne overfor eventuelle spørgsmål vedrørende allergener (efter mine oplevelser). Det er ikke helt tydeligt på billederne, men der er her også mulighed for en glutenfri bolle, hvilket er et kæmpe plus!
Instagram: @cafelivingstone
ADRESSE:
Sortedam Dossering 81, 2100 København Ø
3. Naturtørst
Hvis du er til en lidt utraditionel brunch, som stadig er MEGA lækker, så kan jeg klart anbefale Naturtørst. Jeg oplever, at Naturtørst har fokus på allergikere samt sundhedsbevidste mennesker, og deres mad er utrolig god! Inden jeg besøgte Naturførst første gang tjekkede jeg på hjemmesiden, om der stod noget med glutenfrit brød, og endte derfor selv med at tage noget med. Jeg fik lavet brunch platten som vist på billedet med mit eget glutenfrie brød under, og det var en skøn oplevelse! Efter min mening var maden super lækker og personalet var også rigtig søde til at tage hensyn, så der kommer jeg mange gange endu! Også en perfekt brunch, hvis du vil holdes mæt i lang tid 🙂
Instagram: @naturtorst
ADRESSER:
Amagerbrogade 138, 2300 København S
Østerbrogade 140, 2100 København Ø
4. 42RAW
Jeg er kommet utallige gange på 42raw, da 42raw bl.a kun sælger gluten og laktosefrit (der er dog mulighed for normalt brød nu, til dem der ønsker det), og det er et sted, hvor jeg altid kan komme igen. Der er mange lækre ting på menukortet hos 42raw, og deres brunchplatte er bestemt en af mine favoritter, da den også er 100% glutenfri. Derudover plejer jeg også at bestille deres lækre pandekager, som også er en lækker brunchdessert. Priserne er i den lidt højere ende, men kvaliteten er høj og maden er lækker. Klart en anbefaling til en lækker brunch 🙂
Instagram: @42raw
ADRESSER:
42raw Pilestræde, Pilestræde 32, 1112 København
42raw Waterfront, Waterfront Shopping, Tuborg Havnevej 4-8, 2900 Hellerup
42raw Frederiksberg, Frederiksberg Centret, Falkoner Allé 21, 2000 Frederiksberg
5. Mad & Kaffe
Et lækkert brunch sted, som man altid kan vende tilbage til erMad & Kaffe. Mad & Kaffe har et godt udvalg af forskellige små retter, og der er bestemt også noget til en glutenfri! Mad & Kaffe udskifter nogle af retterne efter sæson, hvilket er super lækkert. Derfor var chiagrød for eksempel en mulighed i sommerperioden (og ris a la mande oplevede jeg en vinter), hvilket er et plus, når man søger Mad & Kaffe som glutenallergiker. Der er nemlig ikke glutenfrit brød på menuen, men der er alligevel mange andre muligheder, så man skal nok blive mæt 🙂
Jeg har haft gode oplevelser på Mad & Kaffe, og det er også et meget besøgt sted, så jeg tror det er en idé at komme tidligt, især i weekenderne.
Instagram: @madogkaffe
ADRESSER:
Mad & Kaffe Vesterbro, Sønder Blvd. 68, 1720 København
Mad & Kaffe Amagerbro, Tyrolsgade 6, 2300 København
Mad & Kaffe Frederiksberg, Godthåbsvej 45 st. th, 2000 København
Café Feel Good på Nørre Farimagsgade tilbyder, at deres brunch kan laves glutenfri:)
Ej hvor fedt! Det vidste jeg slet ikke. Må prøves! Tusinde tak for deling.