Skiferie / Tirol

Skiferie / Tirol

SKIFERIE I KIRCHBERG IN TIROL:

Sonnalm (i bjergene):

Kirchberg har et kæmpe skiområde, og der er derfor mulighed for at stå til længere end Kitzbühel. Fra Kirchberg er der bl.a. 20km på ski til bjergrestauranten “Sonnalm“, som er helt fantastisk! Denne restaurant er også et hyggeligt hotel beliggende mit i bjergende med den flotteste udsigt. På en dejlig solskinsdag kan man sidde udenfor og kigge på de flotte bjerge og nyde deres lækre mad, og er det snestorm, er der også rigtig hyggeligt indenfor! 

Dette sted er også mega lækkert, da de har et godt udvalg af glutenfri mad. Den populære og tyske Tiroler Gröstl er glutenfri her, og smager fantastisk! Derudover, er min familie og jeg vilde med dette sted på grund af deres lækre grillkylling, som også er glutenfri. Endeligt, har de en lækker “Fitness salat”, som smager rigtig godt og ikke er kedelig, selvom det er en salat 🙌🏽. 

Befinder du dig i dette område, vil jeg klart anbefale at besøge denne restaurant. 

ADRESSE:

Alpinlodge Sonnalm, H. Schnell GesmbH, Masche 5, 5600 St. Johann im Bongau, Austria. 

Restaurant Pfeffermühle: 

Hvis du er på skiferie i Kirchberg eller befinder dig i området, så vil jeg klart anbefale at prøve Restaurant Pfeffermühle. Restauranten ligger midt i byen, og er hyggelig tysk inspireret. Min familie og jeg er kommet her flere år i træk, da vi synes det er et godt og lækkert sted. Derudover, synes jeg, at det er et af de bedste steder i byen, da de tager hensyn til allergikere. Der er angivet på menukortet, hvilke retter der er glutenfrie, laktosefrie, med skaldyr osv.! Personalet er også sød til at hjælpe, hvis man har nogle spørgsmål. Jeg vil derfor anbefale at prøve denne restaurant, da maden er virkelig lækker, og der er styr på allergener. Dog bør man reservere bord, da der ofte er mange mennesker. 

ADRESSE: 

Lendstraße 4, A-6365 Kirchberg

Toni Alm (i bjergene): 

Endnu en varm anbefaling herfra er Toni Alm! Denne bjergrestaurant ligger tættest på dalen Mittersill, og er derfor det længste man kan komme væk fra Kirchberg, hvis det er der man bor. Det er klart et besøg værd, da der er den smukkeste udsigt samt hyggeligste stemning. Igen kan man her få en lækker og glutenfri Tiroler Gröstl, som smager himmelsk. Og derudover laver de også god Aperol Spritz her. Kæmpe anbefaling, hvis du befinder dig i dette område og søger glutenfri mad. 

ADRESSE: 

Toni Alm, Pass Thurn 56, 5730 Mittersill

Asado´s STEAKHOUSE:

Endnu et lækkert sted at spise aftensmad er Asado’s steakhouse, som også ligger i Kirchberg, ca. 1km fra centrum. Vi har været på skiferie i Kirchberg i 7 år nu.. og det var først i 2019, at vi fandt dette lækre sted, og har derfor kun været der 2 gange. Men hold nu op det er lækkert! Der er mange glutenfrie muligheder på deres menukort, men jeg har kun prøvet deres lam, fordi det smager så godt! Dette kommer med grøntsager, kartofler og glutenfri sovs. Udover, at maden er god, så er restauranten virkelig hyggelig indrettet og personalet er åbne overfor at hjælpe med allergener. Alt i alt en god oplevelse at spise på Asado’s steakhouse. 

ADRESSE: 

Asado’s Steakhouse, Bar & Lounge, Aschauerstr. 28, 6365 Kirchberg in Tirol

Pizzaria-Restaurante Nabucco: 

Pizzaria-Restaurante Nabucco er en italiensk restaurant beliggende i Kirchberg by. Restauranten er rigtig hyggelig, og man kan sidde med udsigt til kirken samt floden, der går gennem byen.

Jeg vil ikke kun skrive om alle de gode steder, så derfor deler jeg også denne oplevelse, og jeg snakker selvfølgelig kun ud fra min egen oplevelse og erfaring. Vi har spist på denne restaurant flere gange, og maden er god. Man skal bare være opmærksom på, at personalet ikke er så gode til at forholde sig til ændringer i deres retter, f.eks. på grund af allergener. Jeg har derfor måtte spise salat, hvilket også var lækkert, men jeg kunne f.eks. ikke få fisk i salaten, som ekstra tilbehør. Er du glutenallergiker, kan du spise her, hvis du vil have salat, men jeg vil bare gøre opmærksom på, at min oplevelse ikke har været top. Ellers er stemningen her hyggelig ✨. 

ADRESSE: 

Hauptstraße 1, 6365 Kirchberg in Tirol

Turen til Østrig: 

Hvis du skal på skiferie til Østrig og kører derned, så har jeg et par erfaringer i forhold til glutenfri mad på farten. Min familie og jeg er altid kørt forbi McDonald’s i Tyskland, fordi det er hurtigt og nemt, hvilket viste sig at være et problem for nogle år siden, hvor vi regnede med at de havde glutenfrit brød der. Dette havde McDonald’s i DK på daværende tidspunkt. Jeg kunne derfor få en salat bestående af salat og tomat, hvilket var der – derfor bestilte jeg også fritter til. Dette føler jeg dog personligt ikke er en så god aftensmad eftersom vi kører hele natten. Jeg har de efterfølgende år oplevet det samme, da McDonald’s i Tyskland endnu ikke er med på den glutenfrie bølge. Så et tip er at tage egen mad med, hvis turen gennem Tyskland er i bil, og man havde regnet med at skulle ind på maccen.

Dog har jeg på vej hjem fra mi skiferie i år, fundet ud af, at Subway i Tyskland har glutenfrit brød! Min mor fandt denne smarte hjemmeside, hvor man f.eks. bare søger på den by man ønsker at finde noget glutenfrit i, og så dukker der muligheder op. Denne vej i gennem fandt vi Subway, som havde glutenfrit brød, og det var overraskende godt! Jeg vil derfor anbefale at benytte denne hjemmeside

2 thoughts on “Skiferie / Tirol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *