The Market Asian

The Market Asian

Jeg har rigtig længe gerne ville prøve The Market Asian. Min mor havde fødselsdag for et par dage siden og hun valgte, at vi skulle spise der, så endelig fik jeg prøvet det! Det var en helt fantastisk oplevelse, også for mig, som ikke kan tåle gluten. Der lå et almindeligt menukort på bordet samt et menukort med en 9-retters menu. Min familie og jeg ville gerne prøve 9-retters menuen, men var selvfølgelig i tvivl, om det var muligt at lave den glutenfri… 

Men det var det, og helt uden problemer! Personalet fik arrangeret, at jeg fik retterne uden gluten, og de var rigtig søde til at hjælpe! 

Her er nogle billeder af de retter, som jeg fik glutenfrie, og de smagte bare godt! Selvfølgelig var jeg lidt ærgerlig over ikke at kunne få tempura rejer, men sådan er det jo, hvert et sted man kommer som glutenallergiker. Men udover det, var jeg virkelig tilfreds med alle mine glutenfrie retter 🙏🏼 Jeg fik blandt andet glutenfri asiatisk suppe, rice crackers, laks og tun, glutenfrie spareribs, mega lækkert kød, og så fik vi alle en lækker crème brûlée til dessert. 

Jeg vil klart anbefale at prøve The Market Asian, hvis du ikke kan tåle gluten, og også bare for dig, som gerne vil prøve det! Jeg synes i hvert fald (og min familie), at maden var fantastisk, og så er atmosfæren og indretningen også mega fed <3 

ADRESSE:

The Market, Kristen Bernikows Gade 9-11, 1105 København K

Instagram: @themarketasian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *