Græskarsalat
Jeg har her en lækker idé til dig, der mangler inspiration til glutenfrit tilbehør. Nemlig græskarsalat. Jeg synes, at hokkaido græskar smager rigtig godt, og i dette tilfælde gør salaten lidt mere spændende!
Det skal du bruge til 4 pers:
- 1/2 hokkaido græskar
- Grønkål
- 1 granatæble
- Græskarkerner
- Feta ost
- Olivenolie
How to:
Hokkaido græskaret skylles/skrubbes med vand, og herefter skæres det ud i skiver eller tern. Herefter lægges dine græskarstykker på bagepapir med oliven olie. Pladen sættes i en forvarmet ovn på 180 grader. Dine græskarstykker skal bage i 20-25 minutter ca. og kig til dem løbende. Imens kan du gøre resten af salaten klar, så derfor kan du starte med at ordne dit granatæble. Dernæst steges græskarkerne i olivenolie på panden i ca. 10 min på 6-7 stykker. Du kan også gøre fetaen klar nu eller senere, og her plejer jeg at smuldre fetaen med hænderne. Så skal grønkålen skylles og lægges nu nederst i dit fad. Så plejer jeg at hælde en lille smule olivenolie henover, for at gøre det fugtigt. Herefter skal græskarstykkerne i salaten, og derefter dine granatæbler og græskarkerner. Og helt til sidst lægges fetaen ovenpå.
Dette er en blanding, som jeg er vild med, og det smager rigtig godt. Du kan altid undlade noget, hvis du vil det, eller tilføje andet. Perfekt tilbehør til kød, kartofler eller andet.