Grøn, sød og cremet smoothie bowl

Grøn, sød og cremet smoothie bowl

Jeg synes, at du bliver nødt til at prøve denne gode smoothie bowl! Jeg har lavet denne smoothie bowl til morgenmad forleden, da jeg havde brug for noget friskt og bare prøve noget nyt. Det var virkelig nemt, tog ingen tid og resultatet blev også helt perfekt, hvis du spørger mig!

Hvis du synes denne smoothie bowl ser bare lidt lækker ud, hvilket den altså også bare er, og du vil prøve den af, så finder du opskriften lige nedenunder!

Ingredienser til 1 pers:
  • 1 x frossen banan
  • 2 håndfulde spinat
  • 1/2 avocado
  • 1/2 – 1 æble afhængig af størrelse
  • Havremælk
Topping:
  • Peanutbutter (jeg bruger den der er crunchy og fra Irma)
  • Glutenfri granola (jeg brugte i dag denne fra Grød, som også er glutenfri! Derudover har jeg et link lige HER til min egen hjemmelavede glutenfrie granola, som du også kan lave og bruge til.)
How to:

Det er nemmest at putte de “bløde” ingredienser i blenderen først. Start derfor med at putte spinat, æble og avocado i blenderen. Dernæst den frosne banan og havremælk. Mængden af havremælk afhænger af, hvilken konsistens du ønsker. Hvis du ikke vil lave denne til en smoothie bowl, kan du også altid putte mere væske i, og dermed få en smoothie ud af det. Blend alle ingredienserne indtil din smoothie får en cremet konsistens.

Jeg vil klart anbefale dig at prøve denne blanding! Det er super nemt og smager virkelig godt og sødt. ✨ Jeg elsker at komme glutenfri granola og peanutbutter på som topping, da det giver noget crunch og bare smager fantastisk til. Kæmpe anbefaling herfra.

Jeg har derudover lavet en video af, hvordan jeg laver denne smoothie bowl, på min instagram, som du kan finde lige HER.

Er du interesseret i andre glutenfrie morgenmadsidéer, kan du klikke HER og finde min side med inspiration til andet glutenfri morgenmad. ✨

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *