Vitaminboost
Mave i ubalance
Som skrevet i mit seneste indlæg lige her omhandlende min tilbagevenden på bloggen, har jeg haft et par episoder med ubalance i maven. Selvom jeg spiser en glutenfri kost på grund af glutenintolerance, kan min mave til tider opføre ret irriterende og ubehageligt, hvilket jo også er helt normalt.
Jeg har lært at lytte til min krop når dette sker, og i disse tilfælde spise/drikke ekstra gode vitaminer! For ikke så længe siden oplevede jeg uro i min mave, og prøvede derfor en ny smoothie af med en masse gode ting, som også viste sig at smage dejligt! Det er en rigtig lækker og også sund snack, som jeg helt sikkert vil blive ved med at lave, og kan kun anbefale den.
Selvom det er en grøn smoothie, er der god sødme i den fra banan og kiwi, så jeg synes helt sikkert du skal kaste dig ud i det. Det virkede godt for min uro i maven at drikke denne smoothie, så jeg håber også, at den eventuelt kan hjælpe dig!
Du kan finde opskriften længere nede.
Smoothie opskrift (2 pers):
- 1 x avocado
- 1 x frosen banan
- 2-3 håndfulde spinat
- 2 stilke bladselleri
- 2 skiver øko citron
- Øko ingefær efter behov
- 2-3 x kiwi
- Vand
- Evt isterninger
How to:
Put alle ingredienserne i din blender og tilføj lidt vand – start med lidt og så kan du altid putte mere i, så den får det rette konsistens! Du kan desuden altid putte isterninger i, hvis dette lyster – jeg oplever dog, at konsistensen og smagen ikke bliver den samme, så jeg undlader det. Når din smoothie er blendet, er den klar – enjoy 💚