Dadelsnack med 3 ingredienser

Dadelsnack med 3 ingredienser

Glutenfri snack eller dessert uden raffineret sukker:

Jeg har førhen delt et indlæg på nogle sunde dadelsnacks (du kan finde den opskrift længere nede) og denne snack minder utroligt meget om, da jeg blot har blandet ingredienserne sammen. Det er et dejligt alternativ til de mere usunde snacks eller desserter, da denne er uden raffineret sukker og kun består af dadler, peanutbutter og mørk chokolade!

Selvfølgelig er denne snack/dessert glutenfri, og derudover også vegansk.

Ingredienser (til 2 pers):
  • 40-50 gram 85% mørk chokolade
  • 10 dadler
  • 3 spsk peanutbutter
  • Salt
How to:

Start med at lave et vandbad, så chokoladen kan smelte. Imens chokoladen smelter pilles stenene ud af dadlerne og de kommes derefter i en skål. Tilføj peanutbutter og salt til skålen med dadlerne og mos det hele sammen med en gaffel. Brug alternativt en food processor, hvis du har det.

Når det hele er vendt godt sammen, skal det i en mindre skål og trykkes lidt sammen. Når chokoladen er smeltet hældes det udover din dadel og peanutbutter blanding og så skal det egentlig bare i køleskabet og stå. Jeg synes, at konsistensen og smagen bliver bedst, hvis det står på køl i cirka 24 timer. Og bonus ved denne snack er, at den kan holde sig længe på køl!

Jeg håber, at du bliver lige så glad for denne blanding som jeg er, eller du kan bruge den som inspiration til en sundere snack eller dessert. Derudover er den nem at lave til flere personer, så er det tilfældet, tilføjer du bare flere dadler og peanutbutter afhængig af, hvor mange der skal spise med.

Du kan finde en video af, hvordan jeg laver denne snack lige HER, og derudover finde flere idéer til snacks lige HER, som selvfølgelig også er glutenfrie. ✨

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.